ØKOLARIET
Bæredygtige og legende møbler og installationer til hele Økolariet
TrÆls har leveret møbler og designløsninger til Økolariet over flere områder, både ude og inde.
Projekterne omfatter alt fra en dekorativ bil i palletræ, receptionsdisk med genbrugsplast, interaktive installationer i Genbrugsbyen, laserskårne dekorationer og taghavemøbler – alt sammen med fokus på genbrug, kreativitet og bæredygtige materialer.
OM PROJEKTET
I Økolariet møder man TrÆls’ produkter flere steder, hvor de kombinerer funktion, leg og bæredygtighed.
Udenfor står en dekorativ bil bygget af palletræ og elementer fra skrottede biler, designet til at ligne en rigtig bil og skabe en legende velkomst foran indgangspartiet.
Indenfor finder man receptionen, hvor en stor disk skabt af bejdset overskudstræ fra industrien med hylder i genbrugsplast giver både udstillingsmuligheder til gæster og effektiv opbevaring for personalet.
I kælderen ligger Genbrugsbyen, hvor genbrugstræ og andre genbrugsmaterialer danner rammerne for et miljø fyldt med kighuller og skæve vinkler, som inviterer til opdagelse og læring. I et undervisningsrum er tavlen dekoreret med laserskårede lag, der illustrerer karakteristiske elementer fra Vejle.
På taghaven har TrÆls leveret møbler, hvor gæster kan sidde, slappe af og nyde planter og grønne områder. Her er der også integreret insektboer på væggen, hvor bogstaverne Ø-K-O-L-A-R-I-E-T indgår som en del af dekorationen.
Projektet har været resultatet af et langt og tæt samarbejde med Økolariet, hvor bæredygtighed, kreativitet og leg har været centrale værdier gennem hele processen.
GRØN IMPACT
Ressourcer
Alle møbler og installationer er skabt af overskudstræ, palletræ, genbrugsplast og genbrugselementer fra skrottede biler.
Materialerne er genanvendelige, kemikaliefri og valgt med fokus på lang levetid.
Genbrug af eksisterende materialer reducerer affald og mindsker behovet for nyproduktion, samtidig med at kreativiteten får frit spil.
Impact
De bæredygtige møbler og installationer skaber funktionelle, inspirerende og legende miljøer for både børn og voksne.
Kombinationen af genbrugsmaterialer og fleksibelt design giver lang levetid og lavt klimaaftryk, samtidig med at gæsterne oplever interaktive, æstetiske og lærerige rum i Økolariet.
Lokation
Vejle
Klient
Økolariet