Local Food, Nymindegab
Bæredygtigt inventar, der skaber rum, stemning og fællesskab
Local Food i Nymindegab er flyttet i nye, større rammer, hvor TrÆls har været med til at designe og skabe inventar, der understøtter butikkens fokus på lokale råvarer og nærvær.
Projektet omfatter reoler, der fungerer som rumdelere, disk, bar, køkkenborde, børnemøbler og vægbeklædning – alt sammen udført i bæredygtige materialer med en varm og ærlig æstetik.
OM PROJEKTET
I forbindelse med flytningen til en ny og større butik ønskede Local Food i Nymindegab et indretningskoncept, der kunne afspejle deres værdier om lokale råvarer, kvalitet og fællesskab. TrÆls har bidraget til både idéudvikling og udførelse af inventar, der skaber sammenhæng, stemning og funktion i rummet.
Reolerne er designet til både opbevaring og som skillevægge, så der kan skabes rum i rummet og naturlige zoner i butikken. Derudover er der lavet en disk, borde til køkkenet, en bar samt børnebord og bænkesæt, som inviterer både store og små til ophold og samvær.
Vægbeklædningen i genbrugstræ fra kasserede engangspaller giver rummet karakter og varme, mens inventaret i biofiner og overskudstræ fra industrien binder helheden sammen. Resultatet er en indretning, der understøtter butikkens fortælling og skaber et indbydende miljø for både kunder og medarbejdere.
GRØN IMPACT
Ressourcer
Inventaret er fremstillet af biofiner og overskudstræ fra industrien, mens vægbeklædningen er udført i træ fra kasserede engangspaller.
Biofineren er helt uden giftige kemikalier og limet med organiske bindemidler, hvilket gør materialet både sundt og komposterbart. Ved at anvende genbrugstræ og overskudsmaterialer reduceres ressourceforbruget og spildet markant.
Impact
Det bæredygtige materialevalg kombineret med et fleksibelt og funktionelt design sikrer en lang levetid for inventaret og mindsker behovet for udskiftning.
Indretningen skaber tydelige zoner, god flow og en varm atmosfære, som styrker kundeoplevelsen og understøtter Local Foods værdier.
Samlet set bidrager projektet til et lavere klimaaftryk og viser, hvordan ansvarlige materialer kan danne rammen om levende og indbydende rum.
Lokation
Nymindegab
Klient
Local Food